Valg af korrekt fodtøj

Formål?

At give vigtige information om hvilke hensyn du skal tage ved valg/ køb af fodtøj.
 

Hvornår er det vigtigt at tage hensyn: 

Hvis du har diabetes/sukkersyge
Hvis du har åreforkalkning i benene
Hvis du har tendens til hård hud og ligtorne på fødderne
Hvis du har fejlstillinger af tæer
Hvis du har hævede fødder og ben
Hvis du har nedsat følelse i fødderne
 

Hvorfor er det vigtigt at tage hensyn: 

For at undgå, at der udvikles sår på fødderne, disse sår kan være svære at få helet.
 

Hvordan tager man bedst hensyn: 

Hold selv øje med eller få andre til at se dine fødder efter for røde mærker og hård hud, ligtorne og sår.
Ved vedvarende eller gentagne problemer, bør du reagere ved bl.a. at undersøge, om dine sko passer i både størrelse og form.
(om et optegnet omrids som skabelon af foden, kan være i skoen).
 
Er dine ben hævede, tal med din læge
Har du fået sår på tæer/fødder, tal med din læge
Ved hyppige dannelse af hård hud og ligtorne, tal med fodterapeuten. (vær opmærksom på, at du kan være tilskudsberettiget)
Ved fejlstilling af foden, knyster og lignende, kan der blive tale om, at du bør benytte specielle sko/indlæg. Der ydes tilskud i flg. §112 i serviceloven.
 

Vær opmærksom på: 

Fødderne ændrer sig
Fodtøjet slides
 
Har du fået bevilling til specialfremstillet fodtøj eller håndsyede sko, skal du i starten kun gå med skoene et par timer, tage skoene af og se, om der røde mærker. Er det tilfældet, skal du kontakte dem der har udleveret skoene.
 
Så det er vigtigt, at aftale jævnlig kontrol hos den som har udleveret fodtøjet/indlægget.
 
I et behandlingsforløb med fodsår, kan der være behov for at du skal anvende en behandlersko, for at sikre den bedste bedst mulige aflastning ag såret og dermed de bedste betingelser for hurtig heling.
 
Skoene udleveres, uden beregning, på sygehuset. I behandlingsforløbet vil der blive taget stilling til hvilke fodtøj der er bedst for dig i fremtiden, og der vil blive søgt om tilskud, hvis du skal have specielt fodtøj.
 
Er det vurderet, at du har behov for specielt fodtøj og dette er fremstillet og udleveret til dig, er det vigtigt, at du kun anvender dette og ikke andet.
 
Er der problemer/gener fra fodtøjet, skal du kontakte den der har udleveret fodtøjet, så tilretning kan foretages.